Åbner i en ny fane

Individuel terapi

Når du vil forstå dig selv bedre – og gøre noget ved det

I individuel terapi arbejder vi med det, der fylder for dig lige nu. Vi finder ud af, hvad der holder dig fast, og hvad du konkret kan gøre anderledes – så forandringen kan mærkes i din hverdag, ikke kun i terapirummet.

Foto fra klinikken – to stole ved vinduet

Det kan vi arbejde med

Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for. Mange kommer med en fornemmelse af, at noget skal ændre sig.

Bekymringer og uro

Når tankerne kører i ring, og du ikke kan slukke. Vi undersøger, hvad bekymringerne prøver at beskytte dig mod, og øver nye måder at reagere på.

Lavt selvværd

Når den indre kritiker fylder mere end alt andet. Vi arbejder med, hvordan du taler til dig selv – og hvordan du kan stå mere ved den, du er.

Grænser

Når du siger ja, selvom du mener nej. Du lærer at mærke dine grænser tidligere og sige dem højt på en måde, der virker.

Sorg og tab

Når du har mistet nogen eller noget, og livet står stille. Sorgen skal ikke væk, men den skal kunne bæres, så der også bliver plads til hverdagen.

Stress

Når du kører på reserverne og ikke kan mærke dig selv. Vi finder ud af, hvad der dræner dig, og hvad der giver energi tilbage.

Gentagne mønstre

Når du ender i de samme situationer i dine relationer. Vi kigger på, hvor mønstret kommer fra, og hvad du kan gøre anderledes næste gang.

Et forløb

I dit tempo, men med retning

Vi starter med en gratis samtale, hvor du fortæller, hvad der har fået dig til at tage kontakt. Herefter aftaler vi et mål for forløbet og et par delmål undervejs.

De fleste forløb er på 6-10 samtaler. I begyndelsen skal du forvente at komme hver uge. Herefter mødes vi med 2-3 ugers mellemrum, så du har tid til at afprøve det, vi taler om. Nogle forløb strækker sig over længere tid, afhængig af problematikken og dit behov.

  • Et klart mål. Du ved, hvad vi arbejder hen imod, og vi følger op på det.
  • Små øvelser. Mellem samtalerne får du konkrete ting at afprøve i hverdagen.
  • Krop og tanker. Jeg arbejder psykodynamisk, oplevelsesorienteret, eksistentielt og neuroaffektivt. Derfor inddrager jeg både dine tanker, følelser og din krops reaktioner i samtalen.
  • Tavshedspligt. Som psykoterapeut MPF er jeg medlem af Psykoterateutforeningen og derfor underlagt foreningens etiske regler, blandt andet tavshedspligt. Læs nærmere her.

Prøv en lille øvelse

Øv dig i venlighed over for dig selv

Stop op to gange i dag og spørg: Hvad ville jeg sige til min bedste ven i den her situation?

Øvelse #2

Når du mærker usikkerhed, så sæt begge fødder i jorden og mærk, at du har jordforbindelse

Let tankemylder ved at mærke ned i din krop

Træk vejret roligt. Tæl til 4, mens du ånder ind, tæl til 6, mens du ånder ud og hold en lille pause, mens du tæller til 4. Gentag dette 5-6 gange.

Det første skridt er ofte det sværeste – derfor er det gratis