Åbner i en ny fane

Parterapi · Familieterapi

Når I vil hinanden – men det er blevet svært

I par- og familieterapi ser vi på det, der sker mellem jer. Jeg tager ikke parti. Jeg hjælper jer med at forstå hinanden og med at finde nye måder at tale sammen på, som I kan bruge derhjemme.

Foto fra klinikken eller nordjysk natur

Parterapi

90 min · 1.250 kr. · I kommer begge to

De samme skænderier

Når I ender i den samme konflikt igen og igen. Vi finder mønstret og øver, hvordan I kan stoppe op, før det kører af sporet.

Afstand

Når I lever som to singler med fælles adresse. Vi arbejder med at finde tilbage til nærhed og interesse for hinanden.

Brudt tillid

Efter utroskab, løgn eller svigt. Det tager tid at genopbygge tillid, og det kræver noget konkret af jer begge.

Nye livsfaser

Forældreskab, sammenbragt familie, børn der flytter hjemmefra eller pension. Når rammerne ændrer sig, skal parforholdet ofte findes på ny.

Uenige om børnene

Når I trækker i hver sin retning som forældre. Vi finder det, I er enige om, og bygger videre derfra.

Skal vi blive sammen?

Når I overvejer at gå fra hinanden. Terapien kan hjælpe jer med at træffe en beslutning, I begge kan stå ved – uanset hvad den bliver.

Passe på det, I har

I behøver ikke vente, til det er gået galt

Nogle par kommer, før problemerne vokser sig store. Jeg er certificeret PREP-instruktør. PREP er et forskningsbaseret program, hvor I lærer konkrete redskaber til at tale sammen og løse uenigheder.

PREP-kursus for par

Kontakt mig for at høre nærmere.

Kontakt mig

Familieterapi

90 min · 1.500 kr.

Når konflikterne går på tværs af generationer – mellem forældre og voksne børn, mellem søskende eller i en sammenbragt familie. Vi samler dem, det handler om, og finder en måde at være familie på, der fungerer for flere.

Eller når jeres familie er ramt af sygdom, ulykke eller dødsfald, som påvirker jer alle sammen hårdt.

  • ”Vi kan ikke være i samme rum til jul.”
  • ”Min voksne datter har lukket af.”
  • ”Bonusbørnene og mine egne børn kan ikke finde ud af det.”
  • ”Arven efter mor har splittet os.”
  • ”Vi er hårdt ramt i vores familie efter et dødsfald”

Det første skridt er ofte det sværeste – derfor er det gratis