Det er ikke så rar en følelse. Det er en følelse fuld af ubehag, vrede, frygt og tristhed.
Der er mange ting, som kan give os dårlig samvittighed. Hvis den dårlige samvittighed kommer, fordi vi har ignoreret krav og beslutninger, vi har truffet, er det fint, at vi mærker lidt ubehag. Det minder os om at respektere os selv, og de valg, vi har truffet, og de ønsker, vi har.
Hvis vi har truffet valg eller opført os på måder, der sårer eller skader andre, er det også godt, at vi mærker den dårlige samvittighed. Det er en meget vigtig social kompetence, og giver os evner til at være i fællesskaber og indgå i et forpligtende samspil på en empatisk og ansvarlig måde.
Men … hvis du meget nemt får dårlig samvittighed, kan du komme til at tiltrække andre, som er ”underansvarlige”, og som bevidst eller ubevidst signalerer til dig, at de er i nød og ikke kan, – og du vil med det samme mærke, at det er svært at sige nej. Du ender nemt med at skubbe dit eget til side for at hjælpe dem. Det kan være fint en gang i mellem, men hvis det er et mønster, er det ikke godt!
Her taler vi om voksne mennesker.
Voksne, der er underansvarlige, signalere til dig på alle mulige skjulte måder, at de har brug for, at du tager over, at de har ”krav” på din tid, hjælp, støtte, penge, at du arrangerer, husker, ordner osv. Ellers bliver de vrede og fornærmede. Tit har disse voksne oplevet at være meget utrygge i deres barndom. Det kan være, fordi deres forældre ikke har passet på dem, når de dengang var i nød og havde brug for hjælp. Måske har de oplevet at føle sig i livsfare.
Det gør, at disse voksne bliver ved at holde fast i ”barnets ret” til at nogen iler til hjælp, når de har behov! De signalerer og appellerer ofte uden ord, men fx med et træt, travlt eller utilfreds blik, eller en klagende facon, som skal forsøge at give dig lyst til at sætte deres behov i centrum – og slippe alle dine egne behov.
Samtidig med vil du nok opleve, at det føles forkert og vækker en irritation, – men det kan være meget svært at gennemskue denne form for adfærd.
Her kan du måske føle dårlige samvittighed, hvis du ikke kan hjælpe. Det er vigtigt, at du tænker over, om du bliver overansvarlig, og derfor skal øve dig i at passe bedre på dig selv og afgrænse dig.
Når du føler dårlig samvittighed, er det så fordi, du ikke har levet op til det, man med rimelighed kan forvente af et vokset menneske?
Eller er det fordi, at dem, der signalerer til dig, om at du skal tage dig af noget, i virkeligheden ikke selv lever op til det, man kan forvente af et vokset ansvarligt menneske?